Foto: CTR
En forventet prisstigning på 32 % ved årsskiftet er nu blevet reduceret til 8 %.
For et år siden fortalte vi i vores nyhedsbrev, at vi holdt fjernvarmeprisen stabil, fordi CTR’s varme kommer fra mange forskellige energikilder. Men sidste år er længe siden – så hvordan ser situationen ud nu? Det kan du læse om her – men først lidt om varmens vej fra CTR og ud til forbrugerne.
CTR sælger ikke selv varmen videre til forbrugerne, men kun til varmedistributionsselskaber i de fem kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. Vi sælger til en puljepris, det vil sige samme pris til de fem selskaber, der køber varme fra os.
Det er de lokale fjernvarmedistributionsselskaber, der fastsætter deres egne priser overfor forbrugerne. Den pris afhænger også af andre ting end CTR’s pris. Det kan fx være køb af varme fra andre leverandører end CTR, omkostninger til selskabernes egne anlæg og egen drift og hvor stort et varmetab, der er i det lokale fjernvarmenet.
Det har været et vildt år på energimarkedet, hvor udviklingen har været svær at forudsige, og det samme gælder, når vi ser på næste år.
I september lagde vi op til en prisstigning fra 2022 til 2023 på 32 %, men her i december har vi justeret 2023-prisen ned og meddelt varmedistributionsselskaberne, at stigningen kun bliver på 8 %. Det er stadig en stigning, der kan mærkes – men i forhold til den tidligere prognose, og også i forhold til andre opvarmningsformer, så er der tale om en begrænset stigning. Ændringen skyldes, at vi har fået mulighed for at indregne overskud på elproduktion fra Amagerværkets i varmeprisen for 2023. Det har rigtig stor betydning, at varmeforbrugerne på den måde får gavn af fortjenesten på el-produktion i en tid, hvor priserne ellers er steget voldsomt:
Den største del af fjernvarmen bliver produceret på flis og træpiller, og de brændsler er blevet en hel del dyrere end for bare et år siden. Naturgas og letolie bruger vi kun som back up, når vi ikke har andre og billigere muligheder. Forbruget af naturgas er derfor lavt, men det har alligevel betydning for varmeprisen, fordi prisniveauet for naturgas er så højt, som det er. Omkostningerne til at pumpe varmen rundt i systemet taler for sig selv: I 2020 kostede det 34 mio. kr., i 2021 72 mio. kr., i 2022 er prognosen 130 mio. kr. og i 2023 220 mio. kr. – et forløb der afspejler udviklingen i elprisen.
Alle disse prisstigninger bliver afbødet, fordi fjernvarmeforbrugerne får glæde af el-overskuddet både fra Amagerværket og fra affaldsenergianlægget ARC i 2023. Denne mekaniske reducerer varmeprisen med hele 20 % sammenlignet med, hvad den havde været uden et el-overskud til varmesiden.
Samtidig er der fortsat stor usikkerhed om el- og brændselspriserne. Derfor kan 2023 godt blive endnu et år med udsving, fordi el- og brændselspriser kan lande helt anderledes, end vi regner med lige nu. Vi får måske behov for at regulere varmeprisen igen i løbet af 2023, men for nu er prisstigningen altså begrænset til 8 %.