Overskudsvarme

Overskudsvarme definerer vi som varme, der ville gå tabt, hvis den ikke blev benyttet til opvarmning. Et andet kriterie er, at der skal være tale om et overskud fra en anden proces. Det vil sige, at energi først skal være anvendt til ét formål, hvor den så bagefter bliver genanvendt til varme. Derfor må der ikke være tale om en proces, hvor forbrug af brændsel eller el bliver øget som følge af produktionen af overskudsvarme. Det betyder også, at kraftvarme og varme fra affaldsforbrændingsanlæg ikke bliver betegnet overskudsvarme og bliver afgiftspålignet anderledes end overskudsvarme.

I CTR’s område findes der ikke store industrianlæg at den type, som traditionelt leverer overskudsvarme til fjernvarmesystemer. Det er typisk raffinaderier eller produktionsanlæg med et stort energiforbrug, såsom cementfabrikker eller mineraluldsproduktion, som andre steder i landet leverer store mængder overskudsvarme til det lokale fjernvarmeselskab.

Til gengæld har vi en række industrianlæg, som har behov for - eller potentiale til - at køle deres spildevand eller deres røggasser ned, inden de bliver udledt til omgivelserne, og her kan der være et potentiale til at bruge overskudsvarmen til fjernvarme.

Der er nogle rammebetingelser for overskudsvarme, som komplicerer anvendelsen. Afgiftspåligningen understøtter ikke altid det fornuftige i at udnytte overskudsvarmen, og det kan udgøre en økonomisk barriere for enten producenten af overskudsvarme eller for fjernvarmeselskabet. Dertil kommer nogle tekniske begrænsninger, fordi en potentiel leverandør af overskudsvarme typisk ikke ønsker, at den industrielle proces bliver afhængig af en tredjeparts ageren. På positiv siden - ud over de eventuelt økonomiske aspekter - tæller det miljømæssige og energieffektive aspekt mere og mere i en tid, hvor industriselskaber gerne vil leve op til FN’s verdensmål.