Som transmissionsselskab forbinder vi varmeproduktionsanlæg og lokale distributionsnet på tværs af hovedstadsområdet og sikrer stabil varme til mere end 340.000 hjem. For os er fjernvarme mere end rør. Det handler om mennesker, samarbejde og vores fælles ansvar for at skabe en grønnere og tryg fremtid.
CTR gennemfører løbende store og komplekse projekter, der udvikler fjernvarmen i hovedstadsområdet – fra nye varmepumpeanlæg og varmelagre til reinvesteringer i transmissionsnettet. Vores projekter bidrager til en fossilfri fremtid, styrker forsyningssikkerheden og tager hensyn til både natur og miljø. Vi arbejder for løsninger, der giver værdi for både mennesker og klima.
Vi har et tæt og forpligtende samarbejde med vores tekniske rådgivere. Vi inviterer alle teknisk ambitiøse rådgiverfirmaer til at byde på vores rammeaftaler. Vi udbyder 2 delaftaler, da vi gerne vil udvikle vores samarbejde med fokus på forskelligartede kompetencer.
Vi efterspørger et rådgiverfirma, som har et stærkt faglig grundlag for at yde rådgivning til alle drift og vedligeholdelsesopgaver i hverdagen. Det er omfattet af delaftale 1.
Vi efterspørger rådgiverfirmaer, som har stærke faglige kompetencer og kan bistå CTR med at udvikle og sikre eksekvering af vores projekter. Det er omfattet af delaftale 2.
Du læse mere om vores udbud her.