Slaraffenland for de nysgerrige
Marit er ingeniør og projektleder hos CTR. Hun har tidligere arbejdet med store infrastrukturprojekter, men fjernvarme var nyt for hende.
"Jeg havde ingen anelse om, hvor komplekst det er at lave fjernvarme. Og hvor fagligt dygtige folk er. Nørdede på den gode måde. De kan svare på alt", fortæller hun.
Stejl læringskurve og stærkt fællesskab
Marit beskriver læringskurven som stejl, men understøttet af et fællesskab, hvor kollegerne altid er klar til at dele viden og erfaringer. Fra første dag blev hun mødt af kolleger, der ville lære fra sig, og ledere, der delte viden åbent.
"Der er god, synlig ledelse og flad struktur. Man føler sig som en vigtig del af helheden, og det forpligter. Alle tager ansvar. Ligesom jeg gerne vil bidrage med alt, hvad jeg kan."
Grøn omstilling i praksis
For Marit er drivkraften at gøre den grønne omstilling konkret.
"Man hører så meget om det. Her er jeg med til faktisk at få det til at blive til noget".
Hun er især stolt af CTR’s arbejde mod social dumping.
"Det betyder virkelig noget. Det gør mig stolt."
Marit oplever, at der er plads til mange typer mennesker og fagligheder.
"Vi er en broget flok, og det er en styrke. Man bliver set og anerkendt for det, man bidrager med."
Til nye kolleger siger hun:
"Jeg håber, I bliver lige så glade for det, som jeg er. Ledelsen er meget synlig. Vi ved, hvad der foregår, og bliver løbende inddraget. Det giver ejerskab og en følelse af, at ens arbejde betyder noget. Når man føler sig som en vigtig brik, forpligter det også. Så vil man gerne gøre det godt.”
Hos CTR mødes mennesker med vidt forskellige baggrunde om én fælles opgave:
At skabe varme til fællesskabet.