Vores fokusområder

Målet er, at varmeprisen til enhver tid skal være så lav som muligt

Puljepris

Prisen er en puljepris, hvilket betyder, at der er en fælles ens pris til de fem varmedistributionsselskaber, som CTR leverer varme til

Månedspris

Prisen pr. varmeenhed fastsættes som en månedspris, der afspejler de forventede gennemsnitlige omkostninger for den pågældende måned

Regnskab

Hvert år aflægges regnskab efter både varmeforsyningslovens regler og kommunale regnskabsprincipper.

Sådan arbejder vi

CTR investerer løbende i egne anlæg i transmissionssystemet samt i immaterielle anlægsaktiver.

De immaterielle aktiver dækker investeringer i anlæg, som selskabet ikke ejer juridisk, men hvor der er en brugsret til varmeproduktionen. I praksis betyder det, at CTR betaler for en anlægsinvestering, optager lån til finansieringen og afskriver investeringen over tid på samme måde som for egne anlæg.

Oversigt over aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber

Varmeforsyningsvirksomheder har fra og med 2025 pligt til årligt inden 1. juli at indsende en oversigt over aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber gældende for det forudgående år til Forsyningstilsynet. Oversigten skal samtidig offentliggøres på varmeforsyningsvirksomhedens hjemmeside.