Illustration: CTR
CTR går nu i gang med et vigtigt projekt, der skal gøre fjernvarmen mere klimavenlig og fremtidssikret. På Frederiksberg Varmecentral på Stæhr Johansens Vej bliver de gamle oliekedler taget ned og erstattet af nye elkedler og et varmelager.
Sådan virker anlægget
De nye elkedler på 100 MW udnytter overskud af grøn strøm – for eksempel fra vindmøller – til at producere fjernvarme. Når der produceres mere varme, end der er behov for, lagres den i et varmelager på 2.500 m³ og kan bruges senere. På den måde udnyttes energien bedre, og behovet for olie- og gaskedler mindskes.
Derfor gør vi det
Ved at skifte fra olie til el reducerer vi udledningen af CO₂ og partikler. Det betyder, at fjernvarmen bliver grønnere, mere driftssikker og bidrager til en stabil og klimavenlig varmeforsyning i hovedstadsområdet.
Det sker de kommende måneder
I oktober er arbejdet startet med at indrette byggepladsen og fjerne de gamle oliekedler. Byggeriet fortsætter de kommende år og forventes at være færdigt i 2028. Under anlægsperioden kan der i perioder være øget lastbiltrafik, støj og midlertidig inddragelse af udearealer omkring varmecentralen.
Vi planlægger arbejdet med størst muligt hensyn til naboerne og omgivelserne.
Følg projektet
CTR informerer løbende om projektets fremdrift på www.ctr.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på nabo@ctr.dk eller på telefon 3818 5777.
 
