Endnu flere live-data om fjernvarmen på Varmelast.dk

Illustration: Varmelast.dk

Så er der ny forbedret adgang til historiske produktionsdata for varme til CTR, VEKS og HOFOR Fjernvarme på Varmelasts hjemmeside. Der ligger historisk timedata tilbage fra d. 16/10-2020 fordelt på forskellige produktionsformer. Du kan ret nemt selv vælge hvilken periode og hvilke produktionsformer, der skal vises i grafen. Illustrationen er en visning af, hvordan al varmen er blevet produceret i en periode i september.

Du har også mulighed for at se livemålinger af den aktuelle varmeproduktion på forsiden af www.varmelast.dk. Som noget nyt kan du nu også se varme fra varmepumper, solvarme, biogas og industriel overskudsvarme sammen med de livemålinger, man også kunne se før, nemlig affaldsanlæg, elkedler og fossile spids- og reservelastkedler. Data opdateres hvert 5. minut – dog vises live data med halvanden times forsinkelse.