Kamma Eilschou Holm
2020 har været et ganske usædvanligt år, også i CTR. Det har været et år, hvor vi er blevet meget bevidste om, at samfundet er afhængigt af, at vi kan løfte vores opgave, så vores fem ejerkommuner har varmt vand og varme stuer til deres borgere – uanset om de er hjemme, på hospitalet eller på arbejde.
Vi er også blevet bevidste om, at vi er en højt specialiseret organisation med mange samarbejdsflader både internt og eksternt, så vi har skullet passe rigtig godt på hinanden. Begge dele er vi lykkedes med, så 2020 er blevet året, hvor mange projekter og anlægsarbejder kom i hus, og vi fik brudt en smittekæde tidligt. Det viste, at vores forsigtighed med at mødes er nødvendig – og har virket indtil videre, men sygdommen er så lumsk, at vi forventer, at der vil komme situationer henover foråret, som vi så håber på samme måde at gribe.
Glædelig jul og godt nytår
Kamma Eilschou Holm
Adm. direktør